Sagn og Myter
Saxo skriver om Bille i sin Danmarkskrønnike. "De Broder, Bilder, Brokker, Bukke, og Gundholmer vare mærklige mænd i kong Fridle den snares tid, som var Kong Frodes fader og regerede på Christi tid", kong Fridle fortæller han, overvandt han kong Huirrild af Halland der havde taget i sin tjeneste den navnkundige amazone, jomfru Rusilles fem ovenfor nævnte staldbrødre, som kaldtes Fyns sønner. De kæmpede hele dagen, men den følgende nat flygtede Brode og Bilde, de svigtede således deres konge, medens de andre bandt deres skibe sammem og kæmpede til sidste mand. Saxo vil altså føre Billeslægten til år 1000, men han har under alle omstændigheder kendt navnet, selv om dette ikke er noget gyldigt bevis, kan vi føre slægten tilbage til Saxos tid. (omkr. år 1200)
Anetavler fra Gudme og Valløby kirker har slægtstavler, der fortæller om en Thørne Bille til Allingegård, der kan føres tilbage til år 781. Allingegård har forbindelse til Alllindemagle på Sjælland, og her opførtes i 1400-1500-tallet den hovedgård, som i over 200 år var i slægtens besiddelse, Det er naturligvis ikke tilstrækkeligt bevis for, at Billeslægten kan føres så langt tilbage.
På anetavlerne står følgende tekst:
"Her. Thørne Bilde, Admiral, som er den første mand ved naffn på, hafver boet på Allinge Gård udi Siælland, da de gamle vare Hedninge, huor hand ligger begraffvet på Marcken i en Høy, ofver Hans Graf staar en står een stor Sten, paa huilken de Bilders Vaaben er udhuged, og derhos skrefved: Her ligger begravid Her Thørne Bilde til Allinge Admiral , Anno 781: er saa fra den tid intil nærværende Aarsdag 1695 forløben 914 Aar. Fra samme Her. Thørne Bilde intil den første Her Peder Bilde fejler 3 eller 4 Bilder paa huer side, hvis Nafne tilligemed Fruers Slegt og Herkomst icke er bevist. Huorvdofver mand billigen maa beklage Voris gamle Forfedriers store forsømmelse, i det faa af dennem hafue Været omhyggelige for at optegne deris Forældris og Forfædris Nafne, samt priselige og merckelige Bedrifter, Efterkommere til Videnskab og Vnderretning. Dog er det alle Vitterlit, de Bilder at vere een med de ældste og fornemmeste Slecter, saa at hafvte veret gode og opritig tro Rigens Mend i Dannemarck: Gud endnu formeere og Velsigne denne Slecht, at den herefter saa ofuerflødig af Toppen paa dette Træ kand udspiire som den af Roden til dene Top er oprunden"
Et andet sagn omhandler vildmanden i Billernes våbenskjold.
I en slægtebog som har tilhørt Sten Bille og Fru Lisbeth Bryske, står der følgende:
"Der siges, at di Biller fører den wildmand ved diereis vaaben, der sklle haffue kommet sig saa, at nogen aar siden haffuer veret en stor tørcke it helt aar, saa der groede ickun lidet korn herr i Danmarck och var en stor trang at faa malet, for der war kun lidet vand til. Paa den tid boede en herremand i Seland af di Biller, han gick en dag at spadzieret oc var ilde tilfreds, da møtthe hannom en liden mand som en duerg, nøgen oc war løyen paa alt sit liff, oc han haffuede it langt three i sin haand oc han spurde den Bille at, huad ham skade och huad tencte paa; den Bille suaret hannem, det jeg tencker paa, kand du ikke raadt mig bod for. Duergen saurede Du tencker paa, hvor Du wilt faa dit korn malit i den saure tørcke; Du hafuer mange børn oc folk i dit hus, der vil brød til, kom med mig, jeg vil vise dig, Hvuor du skal byge 7 møller paa din egen grund oc beck, Du skalt icke aleinst male dit eget Korn, men oc saa fortiene saa meget Told, som du kant holde Dit hus med. Saa bygte han 7 møller aff den Beck, som han wiste ham, som liger i Seland dene Dag icke langt fra Elle Brodam och heder Hune Mølle oc staa aller for wand, enten whintter eller sommer. Den same duere gaff den Bille et horn oc sagde, saa lenge som det horn er iblandt di Biller, skule den Slecht aldrig wundgaae, oc samme horn skulle weret paa Søholm i Seland. Tillige siges det, at den same Bille satte den Duere ved sit vaaben, som er som en wildmand , er nøgen och løyen paa sin krob med ett thre i sin hand."
På Lyngbygård i Skåne - et gods som også ejedes af en gren af slægten Bille findes et horn, måske det fra Søholm bragt i sikkerhed i skåne eller en samtidig kopi, se her.
Hvis histoien kommer tidligere end hornet, er det meget sandsynligt at familien i Skåne har fået en kopi, eller hornet er bragt i sikkehed her.
Billernes Rimkrønike
Billeslægtens Rimkrønike
Emnet var en versificeret fremstilling af den adelige Billeslægts historie til og med Jens Bille Claussøn, der døde i 1575 og var nogenlunde jævnaldrende med Lyschanders fader. I to dengang utrykte fortaler på latin tilegnet Jens' sønner, Jens og Marcor Bille, beretter Lyschander - altovervejende i overensstemmende vendinger - at han hellere havde skrevet på latin, men hensynet til begges højædle hustruer og øvrige familie fik ham til at digte på dansk. Slægtskundskaben gemmer nemlig historiens livsnerve ("historiarum nerui"), og den kan og må ikke reserveres for de latinkyndige mænd.
De latinske - altså mandligt orienterede - fortaler beretter ikke andet om tilblivelseshistorien. Tycho Brahes begavede søster, Sophia, førte imidlertid en slægtebog (nu i Landsarkivet i Lund), der senest er afsluttet i 1624. Her er Lyschanders krønike af- og indskrevet, uden at hans navn nævnes. Sophia meddeler, at en krønike om Billerne er påbegyndt med 8 ane-afsnit, da hendes mormoder, der døde 1540, levede. Siden, tilføjer hun, er den omarbejdet og suppleret med yderligere 8 aner. Traditionen kan hverken bevises eller afkræftes. Urversionen med de 8 aner er ikke overleveret, og det er næppe muligt stilistisk at udskille Lyschanders arbejde fra et eventuelt forlæg, fordi han falder ind i en vise- og krønikestil, der er fællesgods for rimsmede i det 16. århundrede.
Jens Bille Claussøn er selv den gennemsnitlige adelsmand (v. 1-60). Som ung tjente han ved hoffet og deltog i Ditmarsken-felttoget 1559, så blev han højadeligt gift med bryllup på det kongelige slot Nyborg, derefter var han lensmand på Gotland under Den Nordiske Syvårskrig, og endelig trak han sig tilbage fra offentlige pligter og blev herremand og godsejer med bygge- og mageskifteprojekter på egne vegne. Til sidst lagdes han på ligbåren af døden, efterladende sig en sørgende enke og en stor børneflok. "Nu huiler y VRAM hans bene" (v. 60), altså i Lyschanders faders sognekirke. Det hele afvikler Jens Bille Claussøn i løbet af 44 leveår (og digteren på 60 verslinjer).
Billeslægtens Rimkrønike gengiver tankegangen hos den danske adel i dens storhedstid i det 16. århundrede, før det næste århundredes Trediveårskrig, svenskekrige og enevælde ændrede dens hævdvundne økonomiske og politiske position. Lyschanders digtning er en positivt opfattet adelens social- og kulturhistorie, lagt i munden på kvindesiden.
Første side i Billeslægtens rimkrønnike